Årstidens Spirituelle Medicin
– en cyklisk rejse gennem Årets Hjul
og dybere ind i dig selv
Velkommen! Selvom jeg ikke længere er holistisk mentor for kvinder i overgang, så har jeg besluttet at dele det materiale, som skulle have været brugt til et forløb, jeg havde skabt, inden jeg måtte lukke min business pga. følgerne efter et voldsomt fald.
Nederst på siden her finder du mit (gratis) kompendium. Gennem kapitlerne i kompendiet viser jeg dig vejen ind i den indre kraft, som de skiftende sæsoner i naturen og i Årets Hjul repræsenterer.
Kompendiet er for alle kvinder, og der er otte magiske fejringer i Årets Hjul. De bringer alle forskellige gaver til din personlige og spirituelle udvikling via din (gen)forbindelse til naturen og dig selv, men også via den cykliske dans, der er mellem Moder Jord og solen, gennem årets transformerende gang.
Kompendiet indeholder min viden og visdom om de otte fejring, deres meget forskellige kvaliteter, de enkelte fejringers spirituelle kraft og symbolik. Du finder også en helt særlig ceremoni, du kan gå gennem på egen hånd, og som gør dig i stand til at sanse naturen og din spiritualitet på en helt særlig måde.
I introduktionen kan du først læse alt det grundlæggende om, hvorfor, hvordan og hvornår.
Kompendiet er ganske gratis, og du er meget velkommen til at vise ligesindede kvinder vej her til min hjemmeside, så de også kan få glæde af kompendiet.
Du kan kopiere og dele dette link:
https://grethelous.dk/aarstidens-medicin-i-aarets-hjul/
Det er også via dette link, du finder siden her igen, hvor jeg udgiver kapitlerne gennem året.
Dit kompendium
Kompendiet består af i alt ni kapitler; først en introduktion, der klæder dig på til at gå gennem de otte kapitler – ét for hver fejring i Årets Hjul.
Regn med at kapitlerne bliver udgivet cirka 5 dage før datoerne herunder.
Når du går i gang, så læs først introduktionen, den er uundværlig at se igennem, og måske har du brug for at læse den igen på et senere tidspunkt.
I oversigten over kapitlerne herunder står de kapitler, der er udgivet med fed og understregning. Ved at klikke på linjen downloader du kapitlet automatisk til den device du er på (IPad, telefon, bærbar).
OBS: Det er en rigtig god idé, at få datoerne ind i kalenderen, da du selv skal huske at finde vej herind hver gang, det er tid til at dreje på Årets Hjul.
Du er hjertelig velkommen til at følge mig på Instagram, hvor jeg deler mere om fejringerne: cyclic.living.by.grethe
Jeg glæder mig over, at du også har lyst til at bruge denne smukke, opløftende, nærende indre rejse mod en dybere forbindelse til dig selv og din spirituelle kraft.
Oversigt over kapitlerne i kompendiet
INTRODUKTION – læses først – klik HER så downloader det med det samme eller åbner i et nyt vindue
Her er datoer for alle fejringerne i Årets Hjul det kommende år. Kapitlerne udgives ca. 5 dage forinden:
Yule/vintersolhverv – 21. december 2024
Imbolc/kyndelmisse – 1.-2. februar 2025
Ostara/forårsjævndøgn – 20. marts. 2025
Beltane/Valborgsaften – 30. april-1. maj 2025
Litha/sommersolhverv – 21. juni 2025
Lughnasadh/Lammas – 31. juli-1. august 2025
Mabon/efterårsjævndøgn – 22. september 2025
Samhain/Day of the dead/Allehelgen – 31. oktober-2. november 2025