I den forandringsproces som overgangen er, kan der komme alle mulige (og umulige…) bump på vejen både fysiske udfordringer, men også tanke- og følelsesmæssige og sjælelige svære situationer. De kommer, fordi vi skifter ham.
Over en årerække slipper vi én tid i vores liv for at træde ind i en ny, som vi ikke kender. Og i dette hamskiftet er det normalt, at du gennem perioder (korte eller lange) føler dig meget mere sårbar, tyndhudet, sensitiv og overvældet.
Når den gamle ham er ved at slippe, så kan gamle ting dukke op og komme op til overfladen som som en følelse af vaklen eller indre uro, men også som frygt, panik eller decideret angst.
Det er virkelig ikke behagelige følelser. Mange af de skønne kvinder jeg møder, har eller har haft perioder med bølger af frygt/panik/angst, og det er min erfaring, at de næsten som noget at det første tænker, at der er noget galt med dem. Det håber jeg, at jeg kan lave bare lidt om på med dette blogindlæg. For det er faktisk slet ikke usædvanligt, at kvinder i overgang får en eller anden form for frygt/panik/angst gennem perioder af den store forandring, som årene hen imod og gennem overgangsalderen er.
Man kan få en opblussen af frygt/panik i situationer, hvor man ikke tidligere har været frygtsom. Man kan få opblussen af angst, som man troede, man var kommet over. Der kan dukker angst op, som man måske genkender fra teenageårene. Det er selvfølgelig individuelt. Og nej, du behøver ikke at få frygt/panik/angstanfald i din overgang. Men det kan ske, så her er en håndsrækning til dig, for det føles så mærkeligt, overvældende og udfordrende, når det kommer. Så du kan møde dig selv bevidst og kærligt.
Frygten kom på besøg hos mig i sidste uge. Og hver dag gennem 4 dage har jeg i en bestemt situation haft en tilstand af panik kørende i mit system. Så jeg måtte bruge en god portion selvhjælp for at kunne være med mig selv i det. Jeg skal nok dele, hvad der kom op for mig, og hvad jeg gjorde længere nede i denne tekst.
Sjovt nok har jeg talt med 2 andre kvinder indenfor de sidste par dage, som begge havde oplevet præcis det samme som jeg. Blev virkelig frygtsomme med panik kørende i kroppen og så endda over det sammen som mig. Og derfor blev jeg inspireret til at dele med dig i dag.
Sådanne frygt/panik/angst anfald kan få os til at føle os virkelig fjollede, tossede i hovedet, pinlige (osv.), og bliver hurtigt endnu en ting, som vi overgangskvinder ikke går rundt og praler med til alle og enhver. Eller måske slet ikke ser som et symptom på overgangen eller en del af en selvhealingsrejse.
Nu skal du læse mere om den frygt, der var på besøg hos mig…
Jeg var på gåtur i skoven. Pludselig kunne jeg mærke panikken komme bølgende som en ubehagelig, vild sammenkrympende fornemmelse i kroppen. Og det varede lidt før jeg fik registreret, hvad der var gang i og lidt længere, før jeg kunne mærke ind i, hvad det var der var på spil i mine tanker/følelser.
Jeg opdagede, at jeg var vildt bange for… at møde mænd i skoven. Bange for at blive overfaldet eller voldtaget. Det kom ud af det blå og føltes så inderligt mærkværdigt. Og faktisk slet ikke som mig.
Jeg har aldrig været udsat for så voldsomt et overgreb, som jeg var bange for skulle ske. Jeg har fået mine grænser overskredet, men aldrig så slemt. Men heldigvis så ved jeg, at det er normalt, at alt fra stærk usikkerhed, tvivl og decideret frygt, panik og angst “flammer op” i årene i overgang. Og lige denne panik var faktisk skyllet ind over mig for nogle år tilbage.
Den gode grund til frygten/panikken/angsten skyldes i mine øjne, at det hamskiftet vi er i, sætter vores nervesystem i alarmberedskab. Så vi hurtigere kan komme væk fra det, som kan såre vores nye tynde skind, der ikke har så meget styrke og modstandskraft endnu.
Og tænk også hvor mange års erfaring vi har med os både omkring, hvad vi selv har oplevet, men også hvad vi har hørt og læst om overgreb gennem tiden. Og da vi har også følelser med fra vores herkomst og stemningerne i vores familier og tidligere liv, så er det næsten logisk (tænker jeg i hvert tilfælde…), at vi kan blive frygtsomme, gå i panik og få angst. Selvom vi måske ikke eksakt ved med vores hoved, hvad der er sket hvornår og hvorfor vi er påvirket.
Det skete også for mig for et par år tilbage. Men helt ærligt… så bruger jeg faktisk ikke så lang tid på at prøve forstå og tænke på, hvad frygten/angsten skyldes, hvad der kan være sket etc. Jeg gør sådan her:
1. Jeg mærker følelsen i kroppen og tager (“presser”) så hurtigt som muligt min opmærksomhed over på et fokus på min vejrtrækning med dybe, rolige, langsomme, kærlige vejrtrækninger (det vil medføre, at du kaster anker i din energi og ikke flyder med frygtens/angstens/panikkens storme)
2. Hernæst anerkender jeg, at følelsen er på spil i mig (måske et bestemt sted i kroppen), og jeg minder mig selv om, at jeg har følelsen, følelsen er en impuls indefra, jeg er ikke følelsen – stadig med dybe, rolige, langsomme, kærlige vejrtrækninger
3. Så undersøger jeg om følelsen – faren – er reel, altså om faren i virkeligheden er så stor som den føles – stadig med dybe, rolige, langsomme, kærlige vejrtrækninger
4. Herefter minder jeg mig selv om, at jeg kan klare følelsen og situationen lige nu – stadig med dybe, rolige, langsomme, kærlige vejrtrækninger
5. Så “løfter” mig ind i min egen indre visdom (det som jeg kalder for din Indre Vise Kvinde). Jeg få den del af mig, som har svar på alt, til at fylde mere og mere og mere. Og så insisterer jeg på, at den visdom, der ligger til mig i følelsen, vil lande i mig.
6. Til sidst hylder mig selv i healende lys (her brugte jeg guld som er super beskyttende)
Dette måtte jeg gøre 4 dage i træk i skoven. Jeg kunne også have valgt at gå tur et andet sted i en periode, for at se om jeg kunne bryde følelsen på denne måde. Det havde jeg måske valgt, hvis frygten havde eskaleret til angst.
En anden dag i skoven kom følelsen, da jeg så en person på afstand, Igen krympede jeg helt sammen i musklerne og nervesystemet. Da jeg kommer tættere på, så jeg kunne se det var en kvinde, slappede jeg helt af igen. Men lavede stadig samme energiøvelse/mental-skift, som beskrevet ovenfor.
Hvis du har prøvet at have vild frygt på spil, så ved du, at det sker hurtigt og ligesom “kører” inden i. Og lige idet bølgen af den fysiske fornemmelse kommer, så er man ikke klart tænkende. Derfor kalder jeg mig selv “tilbage” i de første punkter. For ikke at giver frygten/panikken magten – eller som det nok mere føles… at frygten selv tager magten.
I det “hul” der kommer, hvor frygten bliver mødt, men ikke tager over, får jeg luft til at få overblik og tjekke om der virkelig er en ydre fare, som kommer mod mig. Jeg kan skifte over i en mere kraftfuld del af mig selv. Og derfor kan jeg gennem de sidste punkter minde mig selv om, at jeg godt kan danse med følelsen og “styre” dansen blidt og omsorgsfuldt overfor mig selv. Og ja, det kræver nogle gange en del dybe vejrtrækninger… og et meget fast fokus…
Jeg har ikke særlig gode erfaringer med at tænke for meget over, hvorfor frygten (eller nogle andre følelser) kommer. Det giver meget mere kort, bevidst og kærligt at mærke dem i kroppen, anerkende dem og – hvis ikke jeg med det samme får impulser omkring, hvad det handler om – så insistere på, at der lander visdom af sig selv. Det føler jeg også er en god måde at få hele kroppen – og ikke kun hovedet – med på rejsen, når vi laver selvhealingsarbejde, indre arbejde, personlig udvikling (afvikling af det du er blevet indviklet i).
Visdommen landede på forskellig vis henover 4 dage. Tålmodighed er en dyd i selvhealing. Og visdommen der landede i mig var, at det var gamle “vragrester” fra tidligere i mit liv og fra tidligere liv, der kom op til overfladen. At jeg havde været for grænseløs tidligere. At jeg selv havde overskredet mine grænser for meget i forhold til mænd. Gammelt skidt, som er oppe at vende for at blive omfavnet, set i øjnene og healet. Derfor er det godt at svøbe sig i højfrekvens lys, der så kan gøre det energiarbejde, der skal til – helt af sig selv.
Og så skulle jeg måske have skrevet 7. med også. For efter punkt 6. er jeg faktisk villig til at se dybere ind i det, hvis det kommer igen, eller villig til at arbejde dybere med det, hvis det er påkrævet. Og måske skulle jeg også have skrevet et 8. punkt, for hvis det havde eskaleret og blevet mere ubehageligt, så kunne jeg også godt have fundet på bevidst at tage min indre visdom i hånden inden, jeg gik i skoven næste gang.
Overgangen er i sandhed en døds- og genfødselsproces, men ikke en rejse i 3 trin – 1, 2. 3 og så er vi fremme. En sådan proces er på ingen måde lineær, men når vi kan holde næsten oven vande, når forandringsbølgerne kommer, så er der uendelige meget healing og forløsning til os her på rejsen ind i vores 2. forår. Der er så mange muligheder for at skabe den bedste tid i vores liv. Du får med din overgang en helt ny begyndelse, der kan lede dig til den dybeste tilfredshed i livet.
Jeg ønsker dig en overgang fyldt med bevidsthed, kærlighed, frihed og ro. Selvom der også er/kommer bølger, af noget som er rigtig svært for dig. Det vil jo i virkeligheden nok være naivt at tro, at frygt ikke er en del af en fuldstændig naturlig rejse ind i denne nye tid i vores liv. Men det skal jo heller ikke være en total lidelse i lange perioder gennem årene. Tænker jeg i hvert tilfælde. Ræk ud hvis du har brug for hjælp. Du er ikke alene kære kvinde!
Kærligst Grethe
PS: Hvis du har lyst til at være med i en lukket Facebook-gruppe, hvor jeg deler flere tips til en bevidst og kærlig overgang, så er du hjertelig velkommen. Du finder gruppen HER.