På rejsen over broen fra moden kvinde til vis kvinde, ser jeg tit, at rigtig mange kvinder har en noget voldsom opvågning. Det har jeg også prøvet selv. Det handler dette blogindlæg om.

Normalt siger man, at man er i overgangsalderen, når man ikke har menstrueret et år. Men den opvågning jeg vil fortælle om her, kommer når den kommer. Der er ingen regler i forhold, hvornår det sker (og for nogen er det heller ikke så voldsomt). Men jeg ser oftest, at den kommer i starten af overgangsalderårene, som for mange er omkring de 50 år +/- nogle år.

Nogen kan mærke forandringer er på vej fra midten af fyrrerne. Og andre bliver overvældet af fysiske, emotionelle, spirituelle forandringer og sidder ligesom fast på vej henover broen. Derfor kan overgangen for nogle tage 4-5 år og for andre helt op til 8-10 år. Det gælder ikke kun fysiske symptomer på hormonelle forandringer i kroppen, men om den tid det tager, før du kan holde space for dig selv i den nye kvinder du er eller bliver.

I starten af din transformationsproces kan der forekomme en meget voldsom reaktion. Hvis du er i godt i gang med overgangen, så kan du garanteret huske oplevelsen. HUSK! Du skal ALTID søge professionel lægehjælp. Altid. For det kan være ret heftigt. Og det kan jo selvfølgelig været noget, som du har brug for hjælp til. Det var det for mig. Da overgangsalderens bølge af transformation ramte mig.

Jeg fik faktisk et meget kærligt og præcist spirituelt karmaspark, der for mig var, som andre har beskrevet en nærdødsoplevelse. Jeg blev ikke konstateret død, men jeg oplevede, at jeg kunne vælge, om det skulle gå den vej eller ej. I samme oplevelse fik jeg også en kraftig opvågning i forhold til, hvad jeg skulle bidrage mere med her i verden. Mens jeg er her. Oplevelsen skete, da jeg var 50 år.

Se det var den emotionelle og spirituelle del af opvågningen. Vild. Men den fysiske del lignede en blodprop i hjernen. Jeg havde føleforstyrrelser og nedsat kraft i hele den ene side og følte at jeg ikke kunne tale.

Jeg blev helt vildt forskrækket!!! Selvom en del af mig havde ro på og udmærket var klar over, hvad der var i gang. Min familie blev også forskrækket, så jeg søgte vagtlæge, som så indlagde mig akut til observation for en blodprop, selvom jeg umiddelbart ikke hørte til i risikogruppen.

Derfor skriver jeg også her, at du skal søge læge, hvis du oplever noget voldsomt. Det kan nemlig være svært for vores 3D dimension (krop) at følge med, når vores 4D (sind – tanker og følelser) og 5D (sjæl) spurter derude ad med en kæmpe opgradering. Og du kan få brug for hjælp til din søde krop, der ikke arbejder på samme høje frekvens som din sjæl.

Noget lignende ser jeg sker hos mange kvinder, der som jeg oplever en babu-babu-tur eller en eller anden form for voldsomt sammenbrud fx en stress der kommer så voldsomt og hurtigt (tilbage), at man synker helt i knæ. Eller man kan opleve angstanfald eller symptomer, så man tror, at man har problemer med hjertet. Eller der kan komme uforudsete store omvæltninger eller sammenbrud i relationer, som man troede var baseret på kærlighed, men som så ikke var det, når det kom til stykket.

Og hvis du som jeg allerede har haft en lidt vildt oplevelse i starten af din vej over broen, så ved du også som jeg, at det var fantastisk at få sparket. Og at du ikke ville have undværet det. Og at du har brugt din opvågning konstruktivt.

Jeg skriver ikke dette indlæg for, at du skal blive bange eller bekymret på forhånd, og slet ikke for at du skal frygte overgangsalderen. Jeg skriver faktisk fordi, du kan glæde dig.

I din overgangsalder kommer du til at skulle holde space for dig selv i stort og småt, som hører denne transformationstid til. Det kan føles så ubehageligt, frygtsom, angstprovokerende og sorgfuldt, og derfor har jeg skabt forløbet Spirituel Overgang, hvor du lærer at tappe dybere ind i din unikke styrke og indre visdom. Og du lærer at bruge den og leve den ud i livet, ud i hverdagen. Og du er ikke alene. Jeg er din rejseguide.

For overgangsalderen er i virkeligheden den vildeste mulighed for at træde ind i en helt ny sikkerhed i dig selv. Nå en dybde i dig selv, som du ikke troede du rummede. Blive endnu mere skarp på, hvad du vil og ikke vil, hvad du har lyst til, hvad du vil bidrage med. På et meget dybere og klarere plan, end du hidtil har fornemmet. Også selvom du er en mesterinde i personlig udvikling. Den stærkeste, modigste, kærligste version af dig selv venter.

Følg med i mere omkring Spirituel Overgang på mit nyhedsbrev. Det bliver for alle kvinder mellem ca. 45 og 60 år. Wihuuuu!!!