Find din Indre Vise Kvinde
Fra forløbet Bevidst og Kærlig Overgang (og Livstilgang) for modne voksne kvinder, der går hen imod eller gennem årene i overgangsalderen, 50’erne og 60’erne.
– træd ind i din mest transformerende og kraftfulde feminine power. Føl dig ressourcestærk. Se masser af nye muligheder. Vær i dyb kontakt med din unikke essens. Gå trygt, roligt, bevidst og selvkærligt ind i dit livs 2. forår.
Kære voksne modne kvinde!
Her finder du noget af materialet fra mit tidligere forløb senest kaldet “Bevidst og Kærlig Overgang”. Materialet er fra 2020, det er gratis, det er en blanding af lydfiler og tekster, og det er stadig højaktuelt for at få en større forståelse for, hvad der sker i din overgang.
Der blæser i denne tid nye vinde. Flere skønne kvinder deler mere åbent omkring deres overgangsalder. Det er i mine øjne meget vigtigt! Jeg synes dog stadig, at der mangler et mere helhedsorienteret syn på vores overgang, hvor der ofte alene sættes fokus på kroppens/hormonernes forandringer, og de fysiske gener, der følger med.
Min stemme om overgangen – til dig
Lige så vigtigt er det at sætte fokus på alle de nye muligheder og den indre power, som denne bølge af forandringer kommer med, og som kan være rigtig svære at få øje på, når kroppen “larmer” i denne naturlige transformationsproces i vores kvindeliv. Derfor føler jeg mig stadig kaldet til at dele min viden og visdom med dig. Så i stedet for, at alt mit tidligere – men stadig aktuelle – materiale samler støv her på min bærbare, har jeg besluttet at dele noget af det med dig – fra mit hjerte til dit.
Herunder finder du materialet fra det tidligere Modul 1: “Kvinden mellem 2 verdener”. Det er muligt at downloade materialet. Du må gerne dele linket til denne side, hvis du kender andre skønne kvinder, der kunne være interesseret. Jeg ønsker dog, at du ikke deler selve materialet med andre eller offentligt. Tak for din forståelse!
Vær venligst opmærksom på, at jeg gennem materialet refererer til både “Vis Kvinde Råd” og “vores FB-gruppe”. På det oprindelige forløb var der en ugentligt Zoom-samling og en FB-gruppe, som ikke længere eksisterer.
Kvinden mellem to verdener
Titler på filerne fra materialet:
1. Kraften – urkraften – der åbnes for i overgangen. Lyt til mine ord på lydfilen HER
2. Arketypiske træk for kvinden i overgang. Lyt med HER
3. Den unge pige, moderen og den vise kvinde. Lyt til mere HER
4. Arketype visualisering/opgave. Hør visualiseringen HER
5. Idéer til mere ung kvinde, moden kvinde og vis kvinde. Læs med HER
6. Kvindens forvandling i 7års perioden fra 49-56 år. Læs mere HER
7. Østens visdom om overgangens transformationskraft. Læs HER
8. Den vise kvindes lederskab. Lyt med HER
God fornøjelse – kærligst Grethe