Jeg troede engang, at følelsen af frihed lå i selv at kunne bestemme min arbejdsdag, hvad jeg ville arbejde med, hvem jeg ville have i mit liv. Jeg troede følelsen af frihed lå i at have penge og tid nok til at gøre lige det, jeg havde lyst til, drømte om, godt kunne tænke mig. Jeg troede følelsen af frihed lå i at kunne sætte grænser.

Men den ypperligst frihed fandt jeg et helt andet sted. Og det er en følelse af frihed, som intet har med penge, tid eller lyst at gøre. For mig er det den ægte sande frihed. Og måske mest spændende af det det hele… det er herfra jeg endelig oplever det, som jeg i første omgang troede var frihed.

Friheden finder du selvfølgelig i dig selv. Friheden er i dig. Du er frihed. Eller det er måske lettere at forstå ved at skrive, at du kan vælge friheden. Hvilket altid har provokeret mig… selvfølgelig indtil jeg fandt min vej i det…

Hver dag har du tusindvis af tanker. Flere af dem handler om det samme. Lige før en tanker blomstrer op i dit hoved, er der en lille pause. Eller du kan opleve pausen i starten af tankernes opblomstring. Og denne pause kommer jeg tilbage til om lidt.

Der er et par vigtige ting her, som det kan være nok så gavnligt at være opmærksom på:

1. se tanken som det den er, nemlig oftest bare en tanke. En impuls du slet ikke behøver at gøre noget som helst ved. Du kan bare lade den passere. Det er nemlig lige her, du har din frihed. Friheden til at vælge hvilke tanker, du giver din opmærksomhed.

Inviterer du tanken indenfor? Prøver du at forstå den? Tyde den? Få den til at give mening? Tænker du længe over tankerne? Når du fodrer dine tanker med historier og analyser og opmærksomhed, så giver du tanken meget mere energi end den reelt har. Desuden resonerer vi i vores tankerækker ofte, at vi selv eller andre er forkerte, ikke gode nok, ikke dygtige nok, vi selv er bedre end de andre osv.

2. tilbage til pausen, for når du bliver bevidst om, at der findes det her lille hul, hvor du selv kan bestemme, hvilke tanker du lader blomstre i dig, lige her finder du din frihed. Alle tanker er velkomne. Alle tanker må være der. Der er bare forskel på, hvilke du lader passere, og hvilke du giver din fulde opmærksomhed.

Friheden i at slippe tanker er for vild! For dine tanker er oftest dit ego, der drøner derudad. Og du finder ikke din indre visdom eller din frihed i dit ego. Når du slipper tanker, der holder dig nede, holder dig tilbage, holder dig i lav energi, så åbnes der for et rum, hvor der er mere ro, glæde og plads til at høre din indre stemme, dit hjertes hvisken, din sjæls kalden.

 

Jeg lover dig, at det ikke er en kærlighedsaffære, penge, tøj eller alverdens ting og sager, der vil give dig den frihed, du så inderligt higer efter. Alle disse ting og oplevelser er fantastiske, men at mestre dette øjeblik, denne pause, hvor du kærligt tager lederskab for dine tanker, for dig selv, se dét er frihed. Og der er intet, der gør mig mere rolig, mere ydmyg, mere kærlig, mere groundet, mere spirituel, mere lykkelig, mere taknemmelig end at kunne mestre dette øjeblik.

Det er i sandhed en mestring, der tager tid at lære. Så øv dig, øv dig, øv dig. Det er nærmest også en kærlig selvmanipulation, du skal ud i for at gribe ind i tankespindet, men du kommer ikke til at fortryde dit store arbejde. Du kommer nemlig til at kunne holde space for dig selv på en helt ny måde.

Når du mestrer denne pause, dette øjeblik, så kan du også kærligt stoppe processen tanke-følelse-handling-tanke-følelse-handling (også kendt som drama, forvirring, usikkerhed mm.) og vælge et andet fokus. En anden retning. Du kan vælge friheden. Åbne tanker. Nærende tanker. Udviklende tanker.

Når du skruer ned for tanker, der holder gang i dit ego, så skruer du op for dit indre kald, og det bliver meget nemmere at fornemme din vej i livet. Der bliver simpelthen mere plads til din storhed, og der bliver mere ro til at fornemme din sjæls potentiale. 

Der er mange elementer, mange lag i at kunne forstå sig selv, så man kan være fuldt forbundet i krop, tanker, følelser og sjæl, være i fuld alignment. Men det er så inderligt rejsen værd at føle denne ypperligste frihed og fred og.

Samtidig er det ikke i mål i sig selv at komme et sted hen i livet, hvor der kun er frihed og fred og ro. Det kræver vist en bjergtop i Alperne og en nonnetilværelse. Og det gider vi jo heller ikke rigtig vel? Vi vil jo leve livet fuldt ud ikk’? Og her er mørke dage, svære udfordringer og samtaler og beslutning, der skal tages. Og som en stor del at os ikke ønsker at kaste sig ud i. 

Og når vi lever livet fuldt ud, så går vi også i gang med at vikle os ud af alt det, vi har være viklet ind i. Vi afvikler vores indvikling for at skabe udvikling. Og i virkeligheden er det ikke udvikling, men en “genvikling” af DIG. En genfindelse af DIG. En gendannelse af den du er. Du har nemlig ikke glemt, hvem du er. Måske kan du ikke lige huske det, se dit potentiale og mærke dine fine kvaliteter. Men de er i dig. Dem kan ingen nemlig tage fra dig. Selvom det er en smuk rejse at finde sig selv, så er det aldrig let, kønt eller lige til. For livet er det hele – lyset og mørket. Og det er helt OK.

Masser af frihed din vej!

Vil du med ind i ALIGNMENT, så tjek Alignment Leader uddannelsen (gendannelsen) lige HER.

Kærligst Grethe