Krop og frygt går hånd i hånd – og har gjort det længe!

Uhh… det med kroppen i overgangsalderen er super interessant, provokerende og svært! Allerførst så prøv lige at bruge bare 20 sekunder på at tænke over, hvor du møder “kropsskamning” – altså at nogen eller du selv prøver at gøre din krop forkert…

At få os til at gå i frygt omkring vores krops og udseende er en KÆMPE industri. Megan Jane Crabbe har undersøgt, hvorfor det er blevet sådan og fandt ud af, at for ca. 100 år siden ville nogle forretningsmænd finde et produkt, som der altid ville være brug for. Disse herrer ledte efter et problem, som de ville kunne løse med produktet, og disse mænd ønskede også muligheden for at kunne sælge produktet for evigt!

Og her – lige her – blev kvinders kroppe – vores kroppe – den fuldstændig ideelle løsning for dem. Vores kroppe blev et problem. Et problem som vi skulle fikse. Et problem der bliver værre og værre med alderen. Ved at gøre vores kroppe forkerte startede en blomstrende industri, som i dag lever i allerbedste velgående.

For ca. 100 år siden fik kvinder også flere penge mellem hænderne, og hvorfor så ikke få os til at blive bekymrede og utrygge over vores kroppe, og holde vores opmærksomhed her? For hvad kunne vi eller finde på at bruge vores penge og tid og fine kvaliteter på?

En måde at holde styr på kvinder…

Helt ærligt. Det var – og er – en måde at holde os nede på. En måde at forhindre os i at komme i kontakt med vores indre power. En måde at sygeliggøre det feminine og det kvindelige. Det sker både bevidst og ubevidst.

Vores intuitive kraft og saft blev taget helt ud af ligningen. Vores ultimative ressource bliver dømt ubetydelig i den ligning, der er skabt for mange mange år siden – af mænd – og som i stor stil videreføres i dag. Nu både af mænd og kvinder.

Når du er fyldt af frygt, mindreværd, og når du føler dig utilstrækkelig og har begær efter at have en anden, smukkere, fastere, slankere, yngre krop, så er du den vildeste potentielle kunde og forbruger. Og især i din overgang fordi der her sker så mange fysiske (emotionelle og spirituelle) forandringer, som af andre er dømt som forfald, usexede, alderdom, værdiløs… og listen fortsætter med nedsættende ord… DU har mulighed for at tænke anderledes om din kære krop.

Skam med skam på

Skam er stadig et redskab, som bruges, når man skal have fat i din opmærksomhed (og dine penge). En del slankecoaches, mentorer, personlige trænere mm. skammer kvinders kroppe for vildt. For at få os som kunder i deres butik. Og vi skammer os selv fra top til tå. Hver dag. Jeg ved ikke med dig, men jeg orker det ikke længere! Og har ikke orket det et godt stykke tid nu!

Krop, tanker, følelser og sjæl i ét

Helt ærligt. Jeg synes også, det er svært til tider. Vi står alle i disse tåger af skyld og skam og viden om kroppen, slankekure, diættyper, “rigtig” mad, “forkert” mad, huden, overvægt, viden om kroppens biokemi og kosttilskud, metoder og trin, der kan gøre det “helt rigtigt” for os.

Jeg må bare dele, at den eneste løsning der fungerer for mig, er at se mig selv som mere end en krop. Minde mig selv om, at jeg er både er krop, sind og sjæl. Ikke være ligeglad med kroppen. Overhovedet. Men minde mig selv om, at jeg er mere end den.

Minde mig selv om, at min krop er sjælens transportmedium. Kroppen er ikke et redskab, jeg skal bruge for at skabe troværdighed hos andre eller for at skabe værdi i samfundet. Min krop er min. Min krop er min sjæls chance for at være her. Uden min krop var jeg her ikke. Så værdifuld er min krop. Derfor har min krop brug for at blive æret og talt kærligt til. Jeg gør mit bedste for at se mig selv sådan i min helt almindelige hverdag.

Skal vi overhovedet skænke hinandens kroppe en tanke?

Jeg har erfaring for, at når vi er meget kropsfikserede, så er vi kommet væk fra vores kerne, væk fra vores indre intuitive stemme, væk fra vores sjælelige dimension. Det gælder også, når vi tænker på, kommenterer eller vurderer andres kroppe.

Vi burde måske overhovedet ikke skænke det en tanke, at vi kvinder ser forskellige ud. Vi burde måske overhovedet ikke bruge så meget som én eneste tanke på at tænke noget som helst om andres kroppe. Sikken en frihed det ville give! 

Det er mennesket “inde bag” kroppen, som vi burde give vores opmærksomhed. Det du giver opmærksomhed vokser. Vi er alle (på alle mulige forskellige måder) med til at holde os selv og andre fastlåste i det paradigme, vi har omkring kroppen.

Det jeg øver mig i:

Når jeg flytter fokus til at omfavne min sjæl, så oplever jeg et øget flow. Også i min fysiske overgangskrop. For mig er flow = healing og mulighed for transformation. Og jeg ser det også hos kvinderne på mine forløb. Pludseligt bliver det naturligt at spise en masse lækre grøntsager uden at man overhovedet tænkte på at lave om på sin mad, finde ud af hvad man skulle spise for at tabe sig. Det bliver naturligt at mærke efter, hvad man har brug for fra dag til dag. Det føles også som om, at man kommer fra et kærligt sted i sig selv, når man stille og roligt lægger varer i indkøbskurven, når man tilberede sin mad, og når man spiser den og fordøjer den. Og det er en HELT anden energi end regimer med “må ikke” og “skal” og “udelade” og “holde sig til x, y og z for ellers så _______”.

Det er også herfra, at kroppen kan forandres uden, at man følger slankekure, og det er herfra kropsbilledet ændres uden, at man har gjort noget som helst. Der sker ting i dette energifelt af forbundethed i krop, sind og sjæl, ting som ikke kan forklares videnskabeligt eller biokemisk.

Jeg kan godt lide at føle en høj energi i min fysiske krop

Og jeg ved, hvad der giver denne følelse. For jeg har øvet mig i at holde kærligt øje med mig selv. Og det er op til mig at række ud efter det, jeg har brug for. Om det er mad, livstil, relationer…

Jeg får kun kraften til at gøre dette, ved at mærke indad og komme fra et kærligt sted i mig selv. Komme fra min indre power. Komme fra min indre visdom. Komme fra et sted som ikke er mit hoved, der indeholder masser af information om ernæring, mad, kroppens biokemi (og Gudinderne må vide hvor meget andet, der ligger lagret dér…).

Interessant nok så er det, når jeg ligesom slipper denne “viden-i-hovedet”, at min krop går med mig ind i en forandring, hvor den trives bedre. Jeg oplever et større og mere kærligt ansvar for min krop. Friere tanker om min krop gør den friere i sit udtryk.

Vi har brug for et paradigmeskifte

Det jeg (prøver) at beskrive her er paradigmeskifte i forhold til at være med sin krop på en ny måde. Et paradigme der er funderet i din indre fornemmelse af dig selv, din krop, din sjæl, din mad osv. Et paradigme du skaber i dig selv. Fra dit hjerte og med din intuitive stemme. Og det er der helt ærligt ikke nogen opskrift på.

Kunne det ikke være spændende, at det var storslået at have en kvindekrop? En kvindekrop der hyldes for dens evne til transformation i puberteten, ved graviditet og i overgangsalderen. Kunne det ikke være fedt med en større følelse af frihed i forhold til kroppen? For os alle…

Der er i virkeligheden rigtig meget du kan gøre selv allerede nu. For husk du er selv med til at sætte tonen – skabe paradigmet – i dine handlinger, tanker og ord.

Kærligst Grethe