Hej og hjertelig velkommen!

Jeg hedder Grethe Lous og:

  • jeg har i mange mange år været vejviser for voksne modne kvinder, der går hen imod eller gennem overgangsalderen
  • jeg har specialiseret mig i den forandring, der sker i krop, sind og sjæl i alle årene i overgangen (ca. fra 45 år til 56 år +/-)
  • jeg fik flexjob i 2022 (efter et alvorligt fald) og måtte desværre lukke min virksomhed og ændre den måde jeg arbejdede på. Men du finder masser af gratis støtte, viden og visdom her hos mig – link til alle mine ressourcer til dig kommer nederst her på siden

  • jeg er stadig super interesseret i de mentale aspekter af forandringsprocesser og især de psyko-spirituelle forandringer – det er nemlig langt fra nok kun at vide noget om det fysiske og de hormonelle forandringer, hvis man ønsker at forstå og mærke den power, der frigives i overgangsalderen
  • jeg er meget glad for mørk chokolade og grøn te og mad med superlækre rene råvarer
  • jeg elsker alt, der er cyklisk; solens cyklus gennem årets hjul, månens faser gennem månecyklussen og kvindelivets cyklus fra ung kvinde, moderen og til den vise kvinde
  • og jeg elsker altså også min mand, som jeg har været sammen med i +20 år & vores 3 unger på 18, 19 & 30 (ham på 30 er bare min, men vi leger, han også er min mands)
  • jeg har en historie med at være overvældet, uden energi, stresset, og have en ulmende irritation kørende inden i hele tiden
  • jeg er en kvinde, der har brugt min egen overgang til at træde dybere ind i min power, være mere og mere nysgerrig på livet og det, som jeg skal bidrage med her i verden – arbejdsmæssig, i forhold til min familie og i forhold til mig selv som den kvinde jeg er
  • jeg tror på, at vi er nødt til at afvikle det vi er viklet ind i for at skabe udvikling
  • jeg vil gerne vise kvinder, den magisk kraft, der ligger i de ellers så udskældte og misforståede overgangsår. Der intet magisk er ved at spille småt og ved at holde sig selv og sine kvaliteter tilbage, at være fastlåst i krop, tanker og følelser og blive en gammel sur kone (dem er der nok af – vi behøver ikke flere vel?)
  • jeg er virkelig vild med at frigøre mig fra frygt og løsne mig fra følelsen af ikke at være god nok, være i tvivl og uden fokus og retning
  • jeg er kæmpe fortaler for, at vi lever vores intuition – vores indre visdom – ud i vores ganske almindelige hverdagsliv (blandet nænsomt med vores hoveds klogskab)
  • jeg har haft min egen business, som jeg kaldte Follow Your Inner Calling (Følg dit indre kald), hvilket var essensen i alle de ting, jeg tilbød. Jeg havde min business fra 2007 til 2022, og fra 2011-2022 kørte jeg mine egne forløb, workshops, kvinde cirkler, retreats mm.
  • mine værdier: Nærvær. Frihed. Ro. Kærlighed. Ærlighed. Kvindesammenhold
  • mantraer: Kærligt og klart udtryk. Lederskab fra hjertet. Det er OK ikke at være OK.
  • ynglingscitat i forhold til overgangen: Helt ærligt… jeg har mange, men jeg elsker det her fra Alexandra Pope: Overgangsalderen er en slutning og en begyndelse på en ny tid, hvor vi dybdegående undersøger, hvem vi er, hvad vi har gjort med vores liv indtil nu, og hvem vi nu har lyst til at være
  • uddannelser: oprindeligt er jeg uddannet indenfor forsikring og har arbejdet som sekretær, men det som har betydning i denne forbindelse er mine uddannelser som er som følger: flere energi- og healingsuddannelser (den bedste har været en healingsuddannelse med grundlag i Bob Moores undervisning og lære i forhold til hjertets empati og visdom, energiarbejde, bevidsthedsudvikling og vækst som menneske), ernæringsterapeut, sygeplejerske med speciale i ernæring – bare for at nævne nogle

 

Selvom jeg har lukket min virksomhed finder du stadig masser af opløftende, positive og helt gratis ressourcer ved at klikke på den pink tekst i afsnittet herunder.

Det eneste der ikke er gratis, er min healing/fjernhealing, som du kan læse mere om HER

  • min Overgangsalder Blog
  • det gratis kompendie “Den Spirituelle Medicin i Årets Hjul”
  • og som noget NYT i 2024 giver jeg dig adgang til dele af materialet fra mit tidligere store forløb kaldet “Bevidst og Kærlig Overgang”. Dette materiale er også gratis, og du finder det under “Din Vise Kvinde
  • der er også stadig MASSER af viden om overgangsalderens forandringsprocesser i krop, sind og sjæl i min lukkede FB-gruppe, hvor du er velkommen til at se alle mine undervisningsvideoer, der ligger under “Vejledninger”. Jeg svarer ikke på spørgsmål længere, men der er virkelig meget opløftende viden omkring alt i forhold til overgangsalderen. Gruppen er gratis, og du finder din lige HER
  • desuden deler jeg forsat om min personlige cykliske rejse med Årets Hjul på Instagram, som du finder HER

Endnu engang hjertelig velkommen! Kærligst Grethe