Når du prøver at finde løsninger på dine udfordringer i dit hoved, i dine tanker, i din fysiske/menneskelige dimension. Når du leder efter svar i bunkerne af alt det, du har indlært, men alligevel ender med at være forvirret, føle dig slået tilbage, eller med en følelse at være blokeret. 

Når der ingen magi er. Når der ikke sådan rigtigt er et flow i dit liv. Når du kan mærke, at der er dele af dig selv, du ikke har i spil, ikke viser omverdenen. Så er du i en livsoplevelse af overlevelse.

Det er en tilstand, hvor egoet hersker, og hvor du derfor er i risiko for, at det, du ønsker skal være anderledes, rent faktisk forbliver det samme som før. Og du ender med igen og igen at gøre det samme, du altid har gjort… du holder dig tilbage fx overfor autoriteter… du stopper med at sige din sandhed, fordi du er bange for at blive misforstået eller ikke at blive mødt… du stopper med vise dig selv, når du får en ubehagelig følelse i kroppen og føler, at du ikke er god nok… du er bange for at sige din sandhed ud i familien, på arbejdet, i verden… du er bange for at slippe det, som ikke nærer dig… Egoet ligger som en dyne over hovedet…

Når du så har øjeblikke, hvor du kan mærke din intuition, når du går med det, som kommer til dig, så kan du mærke flowet. Men ikke ret lang tid ad gangen.

For når du kigger og mærke indad, og ønsker at bruge din indre visdom som kompas i livet, så vil der være en del oprydningsarbejde. Det kan ikke undgås. For du skal vænne dig til at bruge din indre følelsen af Alignment i stedet for egoet.

At ændre denne vane er en proces, der vil føles ubehagelig. En proces der måske vil føles ubehagelig længe. En proces der måske kommer igen og føles lige så ubehagelig som første gang, den kom op for dig. Og derfor har du måske lyst til at bakke væk og prøve at finde en anden vej, noget andet eller noget nyt, der kan vise dig en bedre vej, så du nemmere kan blive forløst. Du popper tilbage i egoet. Tilbage i overlevelsesmekanismen.

Ved hele tiden at tro, at du skal lære mere, at du ikke er OK, som du er… og ved hele tiden at tro, at det handler om at forstå og kunne noget bestemt (som du ikke kan endnu), så forsinker du forvandlingen. Så forsinker du den proces det er at slå dine fjer fuldt ud og vise, hvem du er.

Ubehaget er bare egoet, der gør modstand, og lige netop derfor, er ubehaget det vildeste og mest fantastiske tegn på, at du faktisk er på vej i den rigtige retning. Og jeg vil gerne skrive det her sort på hvidt… at søge mod at leve i Alignment, at insistere på at lede livet fra Alignment, det er ikke let, smukt og nuttet. Der vil blive ved med at dukke ubehagelige følelser op, når du fravælger overlevelse, når du vælger at træde hen imod din sjæls kalden, dit hjertes kalden med mere flow, frihed og kærlighed.

Når noget, der har været pakket væk skal bevidstgøres, når noget du har holdt tilbage, skal sættes i gang, så vil det i en lang periode føles ubehageligt. Med jævne mellemrum. Det er en helt naturlig del af at træde frem, som den du er. Og det værste du kan gøre er at vente med at vise dig selv, indtil du får den rigtige krop… har nogle penge, så du kan få en hjemmeside… har styr på det ene og det andet… 

Tag lederskab for din transformation. Tag lederskab for at være i Aligment kære du. For det er en barnlig fantasi at forstille dig, at transformation er en let rejse i 10 trin. At du kan mestre og fixe alt det svære på 1/2 år. At du bare skal klemme ballerne sammen en rum tid, og kan du ånde lettet op, har du forstået, har du styr på det, ved du, det du skal vide om dig selv osv. osv.

Det er helt ærligt en livsrejse, og du har resten af livet til at lære at mestre at stå i din sandhed, stå i livet i Alignment med HELE dig. Jo mere du bliver ved med at øve dig. Hver dag. Flere gange om dagen. Jo lettere bliver det.

Livet vil stadig komme forbi og sparke dig ud af Alignment. Sådan er det. Vi er jo ikke urørlige. Men når du hurtigt kan svuppe tilbage i Alignment, så vil du føle flowet, friheden og kærlighed, også når det er svært. Jo mere power din Alignment for, jo mere vil egoet trække sig tilbage. I Alignment er det din essens, der er trådt frem. Dit sjælelige potentiale du viser og lever. Og så kan du klare hvad som helst. 

Hvor er du mest: Er du i egoet, i overlevelse? Er du i Alignment og føler du flow, frihed og kærlighed?

Alignment Leader Uddannelsen – se mere HER, hvis ud har brug for at vende din livsoplevelse fra overlevelse til retning af Alignment, flow, frihed og kærlighed.

Kærligst Grethe