Hvad er Alignment egentlig? Hvad betyder det? Det er et engelsk ord… og allerede her kan der være nogle udfordringer med at oversætte. Rigtig mange engelske ord rummer en bredere eller dybere betydning end de danske… Jeg bruger selv ordet rigtig meget – Alignment Mastery Academy, Alignment Leader Uddannelsen, Soul Realignment…

Ordet kan bruges i mange forskellige sammenhænge, men jeg bruger det i forhold til spirituel udvikling. Fx at komme i Alignment med sin sjæl, i Alignment med sin essens, at være i Alignment med sit livsformål, at være i Alignment i krop, sind og sjæl.

For mig er Alignment at samle sig. At træde ind i en fuld og åben forbindelse med og mellem sine dimensioner – krop, sind og sjæl. At disse dimensioner af dig samles på en række, så de kan forbindes. At din krop, dine tanker, dine følelser, din hjerteenergi og din sjæl er i samklang. At dine dimensioner tilpasses. At dine dimensioner justeres ind så de samles. Så du kan være forbundet med alt, der er DIG.


I Alignment åbnes portalen til alle dine dimensioner

Og når du så er i Alignment, så åbnes der for forbindelsen mellem din 3D, 4D og 5D version. Herfra kan du handle i overenstemmelse med dit indre kald, dit hjertes kalden, din sjæls essens. Og du kan mærke dit livsformål.

For mange vil det være ensbetydende med at ego’et skal ned i gear og det sjælelige op i gear. Eller sagt på en anden måde: den sjælelige dimension af dig skal på række med, forbindes med, i samklang med; det kropslige, tankemæssige, følelsesmæssige, som ofte fylder alt for meget i vores menneskelige livsoplevelse.

 

I Alignment kan du mestre dit liv

Det er også derfor jeg har skabt Alignment Mastery Academy, for det er i virkeligheden noget man skal lære at mestre, noget man skal øve sig i at kunne mestre i alle livets udfordringer og situationer. Og det er noget vi efter min mening skal være helt klar på er en visdom, der tager år efter år at indlære. Det kræver øvelse at bevidstgøre din Alignment.

Det at mestre livet har vi ikke lært fuldt ud i skolen eller gennem vores opvækst. Og det er faktisk heller ikke så nemt. At mestre livet kalder jeg for at væve sit livstæppe, og det bliver lettere, når du er i Alignment. 

Der vil altid være udfordinger, der kommer vores vej. Og det er især i det svære, at det kan være en yderligere udfordringer at være i Alignment i krop, sind og sjæl. Så sidder vi ofte fast i vores menneskelige oplevelse og glemmer helt vores indre kald, vores sjælelige potentiale, vores essens, den dybere mening med, at vi er her… 

Når du gennem dine udfordringer lærer at svuppe tilbage i Alignment og lærer at løser dine problemer herfra. Så vil du opleve, at dit livstæppe er stærkt. Og du vil kunne bruge det som et magisk flyvende tæppe, som du kan sidde trygt og godt på, og flyve hvorhen du vil i livet. Gennem torden, storm, tåge og sol.

Jeg kalder det at leve og lede sit liv fra en tilstand af at være i Alignment for ALIGNMENT LEADER.

 

Er du kommet ud af Alignment?

Er du kommet lidt (eller meget…) væk fra din sjæl? Har du svært ved at leve dit indre kald ud i livet, ud i virkeligheden? Så tjek Alignment Leader Uddannelsen. Det er så inderligt vigtigt, at du kan stå stærkt i livet som DIG, og den kvinde du er. At du kan blomstre i frie rammer, så DU kommer mere på banen. At du kan få viklet dig ud af alle de ting (relationer, tankemønstre, emotionelle blokeringer osv.), som du er viklet ind i. Det er tid til at afvikle indviklingen, så du kan skabe udvikling og transformation. 

Jeg kalder det en uddannelse, men i virkeligheden er det en gendannelse af hele dig, en genforbindelse af alle dine dimensioner.

Se dato for opstart af næste hold lige HER – OBS: altid kun 8 kvinder på et hold, for vi arbejder dybt, kærligt og længe på at mestre Alignment – wihuuu!!

Kærligst Grethe