Vælg en side

1:1 – Personlige Aktiverings Sessioner

Kan du mærke det er tid til at gøre op med:

  • tanker, følelser, overspringshandlinger, omstændigheder, fastlåsthed, beslutninger – der alt sammen holder dig tilbage
  • usikkerhed, tvivl, frygt, bekymringer, modløshed omkring fremtiden
  • manglende følelse af at have “hul igennem”, og igen og igen stå der, hvor du plejer – selvom du har gjort en masse
  • at være så meget i hovedet og i det intellektuelle og mangle forbindelsen til din krop, dit sind, dit hjerte, det feminine og din intuition

Er du klar til virkelig at komme ud over stepperne, skabe transformation og træde dybere ind i din indre visdom, ind i dit lys og være mere DIG – i dit kærlighedsliv, i dine relationer, i din krop, i dit arbejdsliv, i en balance mellem det feminine og det maskuline. Disse sessioner giver dig fokus, retning, handlekraft og en unik kontakt til din egen indre visdom. Er du klar til en opblomstring af DIG?

Gennem 1 eller 3 Personlige Aktiverings Sessioner får du næring og støtte til dit indre kald, dit hjertes visken, det du drømmer om at forandre, eller det du drømmer om at skabe.

Selvom du har prøvet alt muligt, men har haft svært ved at skabe det indtil nu eller finde din vej. Eller måske ved du, hvad du skal, men har brug for at blive støttet, holdt og kærligt skubbet fremad for, at det skal lykkes for dig.

Det er ikke, det du ved,

men det du gør(eller ikke gør…),

med det du ved!

Du får min fulde støtte til at fodre dit fokus og ikke dine distraktioner og overspringshandlinger. Skygger, frygt, ego der har holdt dig tilbage, lærer jeg dig at identificere og finde visdommen i. Så du kan bruge frygt og udfordringer som en katapult og drivkraft til at opnå det, du inderst inde ønsker dig.

Om du har udfordringer i forhold til din krop, overgangsalderen eller i forhold til dit arbejde, hvad du skal bidrage med i din egen business eller problemer i dine relationer, dit kærlighedsliv… whatever…. så er jeg er klar til at hjælpe dig med at knække koden til et endnu dybere niveau af dig selv, så du kommer ind til kernen af den, DU har behov for at være i DIT liv, så du kan leve mere fra dit hjerte og bruge din intuition og din Indre Vise Kvinde, som din ypperste guide. 

Det fortjener du, for det er i virkeligheden for smertefuldt ikke at få skabt hul igennem, få ro på, mærke glæde, kærlighed og frihed.

Her er lidt ord fra mine skønne kunder omkring mine 1:1 sessioner:

Du har vendt tvivl og usikkerhed til frihed, lethed og jeg har nu en plan, som jeg støt og roligt kan følge fremover. En plan der har skabt og fortsat skaber et solidt fundament for min business, men som du vel at mærke har vækket i mig selv.

Tak fordi du ser mit potentiale og mit lys, og tak fordi vi kan rejse sammen på denne måde. Den er en stor lettelse for mig, at du gennem sessionerne har fastholdt mig i både at se mit eget potentiale, men også har holdt mig kærligt til ilden i forhold til at sætte gang i handlinger, så jeg kan skabe mit arbejdsliv fra hjertet. 

Bitten

Jeg har længe gået og bakset med min business, en business der skal komme fra hjertet!

Hvad og hvordan jeg kommer i gang, det har virkelig drillet mig og virket uoverskueligt, og hvor jeg skal starte, og derfor kontaktede jeg Grethe, som jeg jo kender så godt fra ”Intuitiv Overgang”, og derfor havde stor tillid til.

Grethe er meget skarp og vanvittig god til at zoome ind til kernen.

Vi kom hele vejen omkring mit virke, og jeg kom videre med meget mere ro i maven, og en fornemmelse af virkelig at være blevet set og hørt, som den person, jeg er.

Oveni det delte Grethe ud af sine egne vise erfaringer, så jeg kan mærke, at hun selv har gået vejen, at hun selv har skabt sin forretning ud fra hjertet. Det giver en dyb troværdighed. Hele vejen har jeg følt mig tryg og i gode hænder.

Hvis du synes, at du mangler en sparringspartner for at komme videre på din vej, til at skabe ro, til at skabe tillid til den vej du går/skal gå, og samtidig blive set og hørt som den person, du er, så kan jeg på det varmeste anbefale at købe 1:1 sessioner med Grethe. Jeg følte virkelig, at jeg blev set i mit højeste lys, og jeg blev ført gennem sessionen med stor ro og varme.

Jeg er sjældent blevet set på denne måde før, og samtidig har jeg fået en masse værktøjer med, så jeg nu kan begynde at handle på det og gå et skridt ad gangen. Nu med stor ro og tillid.

Tak for dig Grethe!

Hella

Du har den skønneste energi, blid og samtidig så utrolig powerfuld i din blidhed. Jeg bliver så inspireret af, hvor langt du når ud med din energi uden at presse og forcere. Tak. Glæder mig til næste session!

Kirsten

Enetimer med en mentor giver et dejligt fokus. Især når man har en mentor som Grethe. Al hendes guiden er med stor kærlighed og plads til, at du kan følge med. Jeg har følt mig usandsynlig godt passet på, og jeg har heller ikke tænkt mig at slippe Grethe endnu. Der er meget mere visdom, jeg lige skal have tømt hende for. Jeg er kommet langt. Jeg kan mærke, at jeg står stærkere i forhold til, hvad jeg vil med min kærlighedsrelation, som har været mit fokus gennem sessionerne. 

Grethe giver mig motivationen til at gå forrest i kampen for kærligheden – også selvom jeg nogle gange føler det som om jeg kæmper alene. Det gør ikke noget, når jeg har Grethe i mit ringhjørne. Jeg kan varmt anbefale Grethe som Personlig Mentor.

Gitte

Ligegyldigt hvilken del af livet du føler dig fastlåst i, så skræddersyer jeg disse sessioner, så de passer præcis til dig

Jeg skaber sessionerne i en sammensmeltning af mine kompetencer indenfor fjernhealing, energiarbejde, klarsyn og klarhørelse.

Desuden bruger jeg min viden som emotionel og visionær coach, ernæringsterapeut, mindset-mentor mm.

Dette mix giver dig nogle helt særlige og super personlige sessioner med transformations- og manifestationsredskaber kun til dig og lige i forhold til det, som er svært for dig lige nu.

Jeg har også en særlig evne til at holde rum for modne voksne kvinder, og det er mit unikke kald at kunne aktivere din power og dit unikke potentiale, så du bevidst og med tillid kan leve mere fra hjertet og samtidig stå stærkere og mere kærligt og roligt i dig selv.

Som din personlige mentor lærer jeg dig at være din egen mediator mellem din krop, dine tanker og følelser og så det som din sjæl kalder på. Jeg ser dit lys og går aldrig på kompromis med det!

Disse sessioner vil være et helligt sted for dig, hvor du kan sige alt, være dig selv i fuldt flor og samtidig få støtte og retning til din udfoldelse. Med 100% fortrolighed selvfølgelig.

Du fortjener at have et super stærkt fundament af selvværd og klar kontakt med dit indre kald kære kvinde! Måske er det her du ønsker vores fokus skal ligge i dine sessioner. Måske bliver det meget konkrete skridt du skal tage i dit arbejdsliv fra session til session. Måske er du fastlåst i frygt, så er det her vi starter. Måske føler du, at du kan og ved så meget om mad, krop eller det spirituelle, men i virkeligheden kan du ikke leve det ud i dit liv – ændre vaner, stå ved dig selv, kommunikere fra hjertet, skabe din business og dine produkter intuitivt etc. Du ved, hvad der er svært, og hvor i dit liv du kunne tænke dig forandringer.

Jeg ser det som min fineste opgave at guide dig dybere ind i stemmen og fornemmelsen af din egen indre visdom.

Jeg brænder også for, at du ikke kun finder dit indre kald og din indre visdom, men også at du får levet det ud i livet, ud i hverdagen, så du kan stå stærkere og stærkere i din egen indre visdom og sandhed og skabe dit liv, som du ønsker det. Med mere ro, frihed og kærlighed som resultat.

Jeg er SÅ klar til at stå der for dig og med dig i din forandringsproces!!

Disse Aktiverings Sessioner er kun for dig, der er klar til virkelig at skrue op og skabe positiv forandring i dit liv. For der hører selvfølgelig også et stykke arbejde med til at skabe forandring.

Med mine mange års erfaring i at støtte kvinder i transformationsprocesser, kan jeg holde rum for alt det dit hjerte ønsker at komme på banen med. Og jeg kan holde space for dig, mens du går dine skridt, hen imod det du vil have, det du vil bidrage med, det du inderst inde drømmer om at leve ud i dit liv, det du vil slippe, det du vil træde ind i.

Om det er udfordringer i forhold til din krop, overgangsalderen eller i forhold til dit arbejde, din egen business, dine relationer, dit kærlighedsliv eller fastlåste følelser, så er jeg er klar til at støtte dig på forandringsrejsen! Så du kan genfinde din forbindelse til hjertet, intuitionen og din indre visdom, og herved træde dybere ind i din sande magi og power!

Aktiverings Sessionerne indeholder:

  • 1 session varer ca. 2 timer – bl.a. samtale, indre arbejde + planlægning af, hvad der skal ske i tiden efter sessionen
  • der vil altid være en øvelse, en personlig visualisering el.lign, som du selv skal arbejde med mellem sessionen – for at udfolde din indre visdom og og/eller integrere den mere og mere 
  • efter hver session modtager du en lydoptagelse af sessionen
  • du modtager også noter fra mig omkring det, der var fokus på gennem sessionen, din indre visdom, vores aftaler etc. Disse noter vil være som en manual for din udvikling gennem sessionerne
  • du har fuld adgang til mig mellem sessionerne på mail og telefon, så du kan altid række ud og få støtte
  • du får fjern-energi-lys-healing gennem de uger/måneder, der er mellem dine sessioner – så du mere frit kan accelerer din proces og få løftet din vibration

Er du nysgerrig – eller måske kan du allerede mærke, at du vil få stor glæde af Aktiverings Sessionerne – så kontakt mig på indrekald@grethelous.dk, så finder vi et tidspunkt, hvor vi kan tale sammen i en fuldstændig uforpligtende telefonsamtale. Jeg svarer normalt på din mail indenfor 24 timer, og så finder vi sammen et tidspunkt, hvor vi kan ringe sammen. Regn med vi skal bruge ca. 20-30 minutter.

Hvis vi begge to fornemmer, at vi er et match til et tæt åbenhjertigt samarbejde, aftaler vi nærmere i dagene efter. Sessionerne foregår online på Zoom.

Pris for 4 Personlige Aktiverings Sessioner er kr. 4588,- inkl. moms (du sparer kr. 1.000,-)
Pris for 1 Personlig Aktiverings Session er kr. 1397,- inkl. moms. 

Link til betaling og valg af antal sessioner finder du HER

Du kan sagtens starte med 1 session og opgradere til 3 efter den første session!

Ihhhh…. hvor er det spændende!!!! Glæder mig til at høre fra dig! Wihuuu!!!

 

Kærligst Grethe